Jeg er litt usikker på hva du egentlig mener her, Dan? Selv om kravene endres, eller endres med hvordan en stasjon innpasses i helheten på et treff, så er det vel heller ikke helt likegyldig hvordan en stasjon utformes? Hvis man først skal bygge en stasjon, så må man jo ha en eller annen sporplan, og spørsmålet er hvordan den utformes. Asgeir synes å anbefale den historiske løsningen, nemlig å kopiere en 1:1-plan, evt. med noen modifikasjoner. Men det virker å være gjennomgående enighet at stasjonsløsninger som fungerer i 1:1 ikke alltid gjør det i trafikkspill i 1:87, dels pga hurtigklokka som egentlig er laget for avstandene mellom stasjonenes skyld, men som på selve stasjonene burde gått i 1:1.

Jeg forsøkte meg med å stille opp en noe mer detaljert kravspesifikasjon på en slik stasjon som Steinar etterspør, men det er mulig det er en for teoretisk tilnærming. Da jeg la fram konkrete sporplaner for et års tid siden, og i sløyfekonseptet her forrige uke, kom det mange meninger fram, mens så langt har det vært taust i forhold til lista mi over. 

Hei

Min pointe er blot, som du rigtignok selv skriver at virkeligheden i 1:1 og 1:87 ikke umiddelbart kan sammenlignes.

 

Jeg er helt enig i at man skal forsøge at opsætte nogle ønsker/kriterier, som den enkelte modulbygger, i givet fald kan benytte når han bygger et stationsmodul. 

 

Men det er dermed ikke automatisk givet, at selv om alle disse kriterieren feks. blev opfyldt, at så vil stationen også virke som vi forudsiger. Kravene til en FREMO station og dens funktion vil ændre sig, alt efter oplægget og køreplanen.

 

At finde frem til den bedste køreplan, som passer til et oplæg, kræver mange års erfaring og mange fejl i planlægningen af trafikken. Præcist som i virkeligheden. Skal man derfor finde frem til det ultimative, vil det kræve at man bygger ens oplæg og benytter køreplaner som er tilrettet på baggrund af tidligere planer og fejl. Man risikerer derfor at træffene bliver alt for forudsigelige og i sidste ende kedelige.

 

Din liste opover er helt fin som udgangspunkt for diskusionen, men i 1:1 var det historien som udformede en station. I FREMO forsøger vi at foregribe historien. Det er vi jo nødt til, da vi ikke kan vente i 100 år på at få en optimal og god løsning, men jeg er overbevist om at vi ikke sådan kan forudsige hvad den bedste løsning vil være. 

 

Derfor mener jeg man skal tage udgangspunkt i den virkelighed som et oplæg er udtryk for. Ud fra dette skal der arbejdes med de muligheder man kan se. En station udformet efter den historiske kendsgerning, vil muligvis give et fingerperg i den rigtige retning.  

 

Et oplæg kan selvsagt sagtens indbefatte en station som opfylder alle de opstillede kriterier, men det er dermed ikke sikkert køreplanen giver den mulighed for at leve op til vore forventninger.

 

Jeg håber ikke dette blev alt for teoretisk.

 

Hilsen

Dan

 

 

 

Javisst er den omfattende. Mye av det er hentet fra diskusjonen i fjor høst. Så var kanskje de tankene vi gjorde for ambisiøse? Spørsmålet er om den da kan slankes, og fortsatt imøtekomme Steinars ønske om en slik forgreningsstasjon. Et punkt det går an å redusere, er for eksempel det med at det skal være fire togspor for persontog. Det punktet tok jeg inn fordi nettopp du, Halvor, nevnte det i fjor. Reduserer vi antallet her, vil stasjonen kanskje kunne forkortes med en 70 cm (beregnet ut fra 1:7-veksler).

Noen har også ment at vi i stedet for skyggestasjoner burde hatt en synlig endestasjon, som da må ha et visst utstyr og størrelse. En større forgreningsstasjon kan fungere som en slik, og hvis avgreningsenden er den som brukes (den andre sier vi er nedlagt), kan stasjonen "levere" tog til to baner.

Jeg skissert litt i går kveld på en forgreningsstasjon etter kriteriene over, og da implementert med korrekte mål for å se hva som reelt var mulig å få inn på et gitt format. Det var da mulig å bygge en stasjon som er ca 8,5 meter lang og seks stykker mellom 55 og 80 cm seksjonsbredder med dette "utstyret":

• 9 spor i bredden på det bredeste (4 persontog + 1 godstog + 3 rangeringsspor + 1 lokspor/omløp). Alle disse sporene rommer hver for seg minst 3 meter lange togstammer. 
• lokstasjon med 20m-skive, kull og vann, 3-spors stall og et par ekstra oppstillingsspor, 
• 3-4 hensettespor personvogner,
• egne uttrekk for skifting i begge ender,
• dobbeltspor gjennom det hele som muliggjør å velge om avgreningen skjer i den ene, andre eller begge endene eller ingen av endene (da blir stasjonen gjennomgangsstasjon på dobbeltsporet strekning). Modulendene bygges da med grensesnittet for dobbeltspor (H0-2E99) som uten videre lar seg kobles mot enkeltspormoduler slik at det ene dobbeltsporet som ikke blir videreført da bare blir liggende som et sidespor.
• sidespor til 3-4 kunder i den ene enden av stasjonen beliggende langs eget spor parallelt til togsporene for å muliggjøre betjening av disse uavhengig av toggangen
• godshusspor og 2-3 frilastspor i den andre enden av stasjonen